NG 2 Rheiderland

Køleanlæg bestående af køleelementer for stille køling i last og ZIEGRA brudismaskine ca. 1500Kg / 24 timer. Bitzer kompressor, kølemiddelfyldning 29Kg R404a. Anlægget er bygget i 2004, da var HFC kølemidlerne forholdsvis nye og blev betragtet som væsentlig mere miljøvenlige end de gamle CFC kølemidler, som blev banlyst i halvfemserne.

Tiderne ændre sig, nu skal vi igen til at skifte til nye typer.

Efter et uheld med skade på kølerør mistede anlægget sin fyldning, dette skete på et tidspunkt hvor kølemiddelprisen var på sit højeste. Så det blev besluttet at ombygge anlægget til brine på kølelastsiden for at reducere kølemiddelfyldningen, for miljøets skyld og prisforskellen var heller ikke ret stor, samt det ville være nemmere at hjælpe sig selv på havet ved skader på rørene i lasten.
Efter ombygningen kan anlægget nu køre med en kølemiddelfyldning på 4,94Kg kølemiddel.

Samtidig er de kølerør der er mest udsat for af blive skadet med læk til følge fjernet fra lasten. Der er rørene nu fyldt med brine, og hvis uheldt er ude kan en læk repareres med et stykke slange og et par spændebånd, og den mistede brine kan påfyldes med en simpel boremaskinepumpe og fiskeriet kan fortsætte uden yderligere afbrydelse. Det sparer tillige brændstof ved at rejsen ikke skal afbrydes i utide.
Den fisk som er blevet forurenet med brine skal naturligvis kasseres, men havde der været HFC kølemiddel i rørene er der også køleolie som kører rundt i systemet, den vil også blive sprøjtet ud over fisken med samme resultat. Kølemiddel drifttryk er normal højere end brinetrykket så olien vil blive spredt ud over stører areal, men kan til gengæld ikke sees, så fødevare sikkerheden kan blive lidt tvivlsom, hvor brine er tilsat et kraftig farvestof der kan sees, så jeg mener at fødevaresikkerheden er stører med brine. Samtidig med at miljøet og pengepungen vil lide langt mindre skade ved eventuelt lækage.

Billede 01: Original typeskilt anlæg

Billede 02: Eksisterende køleelementer genbrugt.

Billede 03: Fordeling og rørføring i last.

Billede 04: Brine kølesystem opbygget i kompressor rum.